Min mission som terapeut er, at skabe et trygt og kærligt rum, hvor du kan blive mødt i en dyb relation, hvor der er plads til hele dig. I terapien er alle følelser tilladt. Intet er for stort eller småt til at bringe op i terapien. Mit dybtfølte ønske er, at kunne være en støtte og hjælp på din vej hen imod større selvindsigt, klarhed og balance i dit liv, uanset hvilke udfordringer du måtte stå overfor.
Det er dig og dine udviklingsønsker, der er i centrum. Med nærvær, blidhed og respekt for dit tempo, kan vi sammen belyse mønstre, roller og overbevisninger, der kan være styrende/hæmmende for de valg, du træffer i livet.
Med udgangspunkt i, at vi alle er hele mennesker med både krop, sind og sjæl, vil du, alt afhængig af situationen, opleve at jeg også henleder din opmærksomhed på kropslige symptomer og andre gange stiller jeg dig spørgsmål, som hjælper dig til at reflektere eller til at mærke efter. Mine sessioner kan også indeholde 'indre barn'-arbejde, 'indre forældre'-arbejde, arbejde med overbevisninger, arbejde med dilemmaer, arbejde med roller/delpersonligheder f.eks. med positionsarbejde, tegneterapi, drømmearbejde eller kropsøvelser.