Jeg møder dig fordomsfrit, kærligt og nænsomt, når vi sammen udfolder alt det, der længes efter at blive set, hørt og forstået.
Hos mig er alt velkommen, alle dine tanker og følelser er frie til at blive udtrykt. Følelser som jalousi, vrede, skam eller usikkerhed vil blive set med kærlige øjne.
Når vi som mennesker kan bringe lys på det, der har været gemt væk i mørket, og møde det vi troede ikke måtte være der fra hjertet, begynder en dyb transformation, hvorigennem vi kan tage gaven i smerten hjem, og bære os selv med værdighed og styrke.
Jeg arbejder helhedsorienteret, udfra en dyb forståelse af sammenhængen krop, psyke og sjæl.